De ord, I møder, når årsrapporten skal indberettes – forklaret kort. Mangler I et ord, så skriv til os.
- ÅRL
- Årsregnskabsloven. Loven, der bestemmer, hvad en årsrapport skal indeholde.
- ERST
- Erhvervsstyrelsen. Modtager, offentliggør og kontrollerer årsrapporterne.
- Regnskabsklasse
- ÅRL deler virksomheder i klasse A, B, C og D efter størrelse og type. Jo højere klasse, jo flere krav.
- iXBRL
- Inline XBRL. Én fil, der både er en læsbar webside og indeholder opmærkede data, som en maskine kan læse.
- XBRL
- Den standard, opmærkningen bygger på. I Regnskab Special kræver Erhvervsstyrelsen XBRL 2.1 og Inline XBRL 1.1.
- Taksonomi
- Erhvervsstyrelsens versionerede liste over de felter, en årsrapport kan indeholde.
- Opmærkning (tag)
- Koblingen mellem et tal eller en tekst i rapporten og et felt i taksonomien.
- Faktum
- Et opmærket tal eller en opmærket tekst med felt, periode og værdi. Et tal har også en enhed, fx DKK.
- Kontekst
- Den periode eller dato, et faktum gælder for – og hvilken virksomhed det handler om.
- Skala
- Hvor mange nuller der mangler i det viste tal. Står rapporten i t.kr., er skalaen 3.
- Fortegn
- Om det indberettede beløb er negativt. Det følger feltets betydning, ikke opstillingen: en omkostning indberettes som et positivt tal, selvom den står med minus i rapporten. Et underskud indberettes negativt.
- Den skjulte del af en iXBRL-fil. Fra 1. januar 2027 må der kun ligge felter fra styrelsens acceptliste – ingen beløb.
- Acceptlisten
- Erhvervsstyrelsens liste over de felter, der må ligge i ix:hidden fra 1. januar 2027.
- Regnskab Basis
- Styrelsens løsning, hvor oplysningerne tastes ind, og systemet laver filen. Kun klasse B.
- Regnskab Special
- Styrelsens løsning, hvor man uploader sin egen iXBRL-fil.
- System til system
- Indberetning direkte fra et program til styrelsen. Reglerne for Regnskab Special gælder tilsvarende.
- CVR
- Det centrale virksomhedsregister – og virksomhedens nummer i det.